Med over 640.000 streams på Spotify og optrædener på festivaler som SPOT, The GreatEscape, (UK) SMUKfest og Trans Musicales (FR) startede Simone Tang sin solokarriere i 2019 med sin debutsingle “Shame”, som satte retningen for de følgende 4 selvskrevne og producerede singler, senest sidste års sang “Feelings”. For seks måneder siden begyndte Tang at skrive sangene til sit debutalbum, i en ny og mere akustisk lyd end tidligere udgivet, skåret ind til benet på guitar og vokal. Inspireret af lyden af 1940’ernes franske chansons og sangskrivere som Paul Simon, Elizabeth Cotton, Édith Piaf og andre skriver hun om forbudt kærlighed, perfektionisme, naboskab og søskenderelationer.
Simone Tang
juli 23, 2024